Dom over spritbilist

Den 31-årige mand der 20. marts påkørteen kvinde og hendes to børn, har i landsretten fået stadfæstet sin dom på halvanden år.

Manden blev i juni ved retten i Randers idømt halvanden års fængsel for trafikdrab på en kvinde og hendes to børn.

Anklageren ankede dommen med ønske om hårdere straf, men landsretten fandt altså her til eftermiddag, at dommen var passende.

Ulykken fandt sted i marts på Mariagervej nord for Randers. I forbindelse med ulykken blev den 29-årige kvinde og hendes otte-årige søn dræbt, da en spritbilist kørte direkte ind i den bil, familien kørte i.

Senere døde også kvindens tre-årige datter af de kvæstelser, hun pådrog sig i forbindelse med uheldet.

Se mere i TV 2 | ØSTJYLLAND kl. 19.30.