Dom i stor narkosag
Kvinde idømt 10 måneders fængsel i lynsag efter tilståelse - mand varetægtsfængslet.
24. mar 2004, kl. 15:21
Mere end 30 dage gammel
Retten i Århus idømte i formiddag en 41-årig kvinde 10 måneders fængsel i en udløber af en meget stor narkosag, som politiet for tiden er ved at trevle op.
Kvinden fik helt usædvanligt sin dom allerede i grundlovsforhøret kort efter sin anholdelse, da hun straks tilstod omfattende handel med narkotika. En anholdt 33-årig mand, som blev fremstillet i samme grundlovsforhør, blev varetægtsfængslet i fire uger.
Anholdelserne af de to følger efter 30 andre anholdelser og sigtelser i sagskomplekset, der af politiet i Århus er blevet betegnet som Danmarks hidtil største narkosag.