Dolberg er tilbage på det danske landshold

Silkeborg-knægten Kasper Dolberg er tilbage på det danske A-landshold efter skadespause

Foto: Anders Kjærbye - Scanpix

Danmarks med længder største angrebstalent i øjeblikket hedder Kasper Dolberg og er en stille dreng fra Silkeborg-egnen, som lige nu scorer mål på samlebånd for Ajax Amsterdam.

I morgen, onsdag, ventes han at starte inde i Europa League-finalen mod Manchester United, men her til formiddag var der yderligere opbakning til den 19-årige angriber fra Voel. 

Landstræner Åge Hareide havde nemlig Dolberg med i sin trup til testkampen mod Tyskland og kvalifikationskampen mod Kasakhstan. Dolberg var ude af den seneste landsholdstrup grundet en skade. 

Læs også Guldfugl fra Silkeborg er kåret til Årets Fund

Danmark ligger nummer tre i sin VM-kvalifikationsgruppe med syv point for fem kampe. Det samme har Montenegro på andenpladsen.

Kun gruppevinderen - der ligner Polen med 13 point for fem kampe - kommer direkte med til VM, mens toeren kan håbe på at skulle spille playoff. 

Læs også Stor talentpris nominerer to gamle klassekammerater

Montenegro er den dårligste toer på tværs af de europæiske VM-kvalifikationsgrupper.

- Vi jagter andenpladsen i gruppen, og så skal en kamp som den, vi har i Kasakhstan, vindes, siger Åge Hareide.

Der er foreløbig solgt 10.000 billetter til testkampen mod Tyskland på Brøndby Stadion. DBU forventer at sælge omkring 20.000 billetter. 

Læs også Dolberg i landsholdslejren: Planen var ungdomsbold

- Det bliver spændende at teste os mod verdensmestrene. Jeg tror alle spillere gerne vil spille mod Tyskland, siger Hareide