Dokk1 lukket efter brand: Strømmen afbrudt i bygningen

Mandag eftermiddag udbrød der er en mindre brand i en eltavle på Dokk1 i Aarhus. Bygningen er derfor lukket indtil tirsdag morgen

Dokk1 er lukket indtil tirsdag morgen efter en brand og efterfølgende strømafbrydelse. Foto: Presse

Der har været brand i en eltavle ved Dokk1 på havnen i Aarhus, hvilket betyder, at bygningen holder lukket indtil tirsdag morgen kl. 8.

- Af sikkerhedshensyn er Dokk1 midlertidig lukket. Der har været en mindre brand i en eltavle. Derfor slukkes strømmen i bygningen, oplyser stedet på sin hjemmeside. 

Der har været en eksplosion i en eltavle, som gjorde, at strømmen gik i store dele af bygningen.

Jakob Christiansen, Østjyllands Politi

Østjyllands Politi har også været på stedet, men er nu kørt derfra igen. 

- Der har været en eksplosion i en eltavle, som gjorde, at strømmen gik i store dele af bygningen. Men ingen personer har været i fare, siger kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi Jakob Christiansen til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Gigantisk regning til Dokk1's p-anlæg: Betaler taxaer til Aalborg, Herning og Odense

Dokk1 huser blandt andet Aarhus' nye bibliotek, borgerservice og flere virksomheder. 

Også DR sender normalt deres vejr- og sportsudsendelser fra bygningen. På Twitter fremgår det, at man kigger på andre løsninger som følge af lukningen.

I forbindelse med branden valgte Dokk1 at evakuere folk fra bygningen.

Brugerne må finde andre alternativer 

Marie Østergård, der er bibliotekschef for Aarhus Kommunes biblioteker fortæller til TV2 ØSTJYLLAND, at branden i el-skabet kommer til at have konsekvenser for alle aktiviteter på Dokk1. 

- Det har konsekvenser for dem, som skulle have været på dokken i dag. De studerende kan for eksempel ikke sidde her. Det betyder også, at vi har været nød til at aflyse alle arrangementer i huset i aften, siger hun. 

Dem som skal bruge borgerserive kan tage ud på de lokale biblioteker, hvor der også er borgerservice. Og hvis man skal på biblioteket, så må man ligeledes benytte andre rundt omkring.

Marie Østergård, bibliotekschef, Aarhus Kommunes biblioteker

Hun opfordrer derfor folk til at bruge benytte sig af byens alternativer. 

- Dem som skal bruge borgerserive kan tage ud på de lokale biblioteker, hvor der også er borgerservice. Og hvis man skal på biblioteket så må man ligeledes benytte andre rundt omkring, siger Marie Østergård. 

Strømafbrydelsen påvirker ligeledes parkeringsanlægget under Dokk1, som drives af Securitas. Opdateringer herom bliver løbende opdateret på deres Facebookside.

Kronprinsessen havde forladt bygningen 

Branden i el-skabet opstod kort tid efter at kronprinsesse Mary havde været forbi Dokk1.

Hun åbnede i dag en udstilling, der sætter fokus på unge pigers liv i udviklingslandene. Hun havde dog forladt bygningen inden evakueringen. 

01:05

VIDEO: Hør kronprinsesse Mary fortælle om hendes syn på menneskerettigheder under hendes besøg på Dokk1 i Aarhus.

Luk video

Læs også Kronprinsessen i Østjylland: - Måske tager vi menneskerettigheder for givet