Dødt rådyr på boldbane vækker undren: Er det en ulvs værk?

En borger i Randers fandt et afgnavet rådyr på boldbane under en løbetur

Foto: Kim A. Jensen‎

Foto: Kim A. Jensen‎

Foto: Kim A. Jensen‎

Foto: Kim A. Jensen‎

Det døde rådyr blev fundet ved Dronningborg Boldklubs område i Randers østlige udkant. Foto: Google Maps

1 af 5

En randrusianer på løbetur fandt tidligt torsdag aften et afgnavet rådyr, som løberen har en mistanke om kan være levningerne fra et ulve-måltid.

Det var Kim A. Jensen, der først på aftenen var ude at løbe ved fodboldbanerne i forstaden Dronningborg.

Læs også Dagmar smadret og spraymalet tre gange på 14 dage

Kun seks-syv meter fra Udbyhøjvej ser han resterne af det døde rådyr.

Jeg har aldrig set så stort et slagtet dyr. Det kan en ræv ikke gøre. Hele hovedet var rykket af.

Kim A. Jensen

- Jeg gik lidt rundt på stierne for at se, om jeg kunne finde blodspor eller hovedet, siger Kim A. Jensen til TV2 ØSTJYLLAND.

I første omgang var han overbevist om, at der var tale om efterladenskaberne fra en ulv.

- Jeg har aldrig set så stort et slagtet dyr. Det kan en ræv ikke gøre. Hele hovedet var rykket af, siger Kim A. Jensen.

- Jeg er meget i tvivl

Efterfølgende har han være ude at tage billeder og nærstudere kadaveret igen. 

- Snittet ser ret rent ud, så jeg er meget i tvivl. Der skal en DNA-prøve til for at kunne afgøre det, siger Kim A. Jensen.

Læs også 13-årig boldpige fik besøg af superliga-spillere på sygehuset

Seniorforsker emeritus på Naturhistorisk Museum i Aarhus, Thomas Secher Jensen, mener ikke, at der er tale om en ulv. 

- Det er desværre helt umuligt at sige, hvad der er sket med rådyret. Det kan teoretisk set være ulvebytte, men inde i Randers er det ret usandsynligt. Snarere er det påkørt i trafikken eller skamskudt under bukkejagten og senere spist af hunde, krager og andre fugle, skriver Thomas Secher Jensen i en mail efter at have set billederne.