Dødsulykke for retten

Mand der sidste år kørte 15-årig dreng ihjel , skal for retten i dag. Straffen kan blive op til fire års fængsel.

Den 31. oktober 2007 kørte den 26-årige mand 15-årige Mark Hansen ihjel i krydset mellem Åby Ringvej og Silkeborgvej i det vestlige Århus

Manden fra Ørum på Djursland, var stærkt påvirket af både spiritus og narkotika ved ulykken. Han kørte med høj fart over for rødt lys i krydset og ramte Mark Hansen, som var ved at tage kørekort til knallert.

En anden knallertkører blev også ramt af bilen, men overlevede. Mark Hansen døde på stedet.

Den 26-årige mand er tiltalt for uagtsomt manddrab og andre overtrædelser af færdselsloven. Han er tidligere dømt for spirituskørsel.

Sagen begynder i dag kl. 9. Se mere i TV2 | Østjylland i aften.