Døds-knallertkører løsladt

17-årig, der kørte mand ihjel på knallert, løslades

01:29

En 77-årig mand blev dræbt på Skjoldhøjstien i det vestlige Aarhus.

1 af 2

Den 17-årige dreng, der i sidste uge på en stjålen knallert kørte en 77-årig mand ihjel i Aarhus, er blevet løsladt.

Dagen efter færdselsdrabet fik han opretholdt sin anholdelse i tre døgn, men blev derefter løsladt.

Det skriver Lokalavisen i morgen.

Tre på knallert
Med sig havde den 17-årige to kammerater på knallerten og mistede kontrollen, da han ville passere den 77-årige mand, der var ude at gå på stien med sin hustru.

 Manden, der er fra København, fik kraniebrud og indre blødninger og døde to timer senere af sine kvæstelser.

Ulykken skete torsdag d. 12. maj. Du kan se TV 2 | ØSTJYLLANDs indslag fra den aften ved at klikke på billedet øverst.