Død efter kajak-ulykke
Kæntrede på Mossø
31. maj 2013, kl. 11:09
Mere end 30 dage gammel
Den 49-årige kajakroer, der i søndags forulykkede under en rotur på Mossø ved Skanderborg, er død på Århus Kommunehospital. Det skriver Horsens Folkeblad.
- Vi har fået at vide, at man har forsøgt at tage ham ud af respirator, men at der ikke var noget at gøre. Han har aldrig været vågen efter ulykken, siger fungerende vicepolitikommissær Martin Husted fra politiet i Skanderborg til avisen.
Den 49-årige mand fra Skanderborg-området sejlede søndag sammen med sin kæreste på Mossø og ind i Tåning Å. Kvinden sejlede forrest og gik i land på bredden, men da hun kiggede tilbage, lå manden i vandet med ansigtet nedad. Kvinden hoppede i vandet for at redde ham og samtidig slog øjenvidner alarm.