Dobbelt VM-brag til Anita
Randers-bokseren Anita Christensen skal den 17. januar forsøge at erobre to VM-titler i Århus.
Europamester Anita Christensen får nu sin store drøm opfyldt, når hun skal møde bantamvægtverdensmesteren Ada Velez i bokseringen ved et Team Palle-stævne i Århus den 17. januar i et opgør om to VM-titler.
33-årige Ada Velez er forsvarende verdensmester hos W.I.B.A, mens de to kvinder skal kæmpe om den ledige VM-titel hos WIBF.
Anita Christensen ser frem til den store udfordring.
- Jeg er Bettina Palle dybt taknemmelig over at få denne fantastiske VM-mulighed, tidligere end jeg selv havde turde drømme om. I de næste 17 dage vil min fulde koncentration og samtlige ressourcer være rettet mod udfordringen Ada Velez. Det skal blive mit livs store aften i Århus, siger Anita Christensen.
Ada Velez er et af de helt store navne i kvindeboksning, der i oktober forsvarede titlen mod Lisa Brown i en tæt kamp.
Kontrakten kom i hus nytårsaften, og Bettina Palle forventer en overordentlig svær kamp for Anita Christensen.
Anita har vist takter, der gør, at jeg tror på hendes vilje og potentiale til at tage det sidste svære skridt op. Men det må samtidig stå tindrende klart, at vores europamester må sprænge alle rammer og overgå sig selv på samtlige punkter, hvis hun skal gøre sig håb om at besejre Ada Velez og supplere sit EM-bælte med en unik titel som dobbelt verdensmester. Der er optræk til