Dobbelt østjysk hotdog-triumf

Vandt hver sin disciplin ved DM i hotdog

02:02

1 af 2

Det blev til en dobbelt østjysk sejr, da Danmarks bedste hotdogs søndag blev kåret i Tivoli Friheden i Aarhus.

Mesterkokken Wassim Hallal fra Aarhus vandt konkurrencen for gourmetkokke. Han anvendte blandt andet trøfler, da han skulle sammensætte sin vinder-hotdog.

Konkurrencen for traditionelle pølsemænd blev vundet af den forsvarende mester, Rene Kristensen fra Silkeborg.

Rene Kristensen vandt konkurrencen ved at lægge en krondyrpølse i det bløde brød.

- Det er helt vildt. Det havde jeg ikke regnet med. Jeg vidste godt, at jeg skulle hive noget vildt op. Men jeg er super-glad, sagde Rene Kristensen til TV 2 | ØSTJYLLAND umiddelbart efter, at han havde vundet.

Wassim Hallal ejer Frederikshøj Kro i Aarhus, mens Rene Kristensen er indehaver af Trianglens pølsevogn i Silkeborg.

Se et tv-indslag om deres sejr øverst på denne side.