Dna-spor fra Botanisk Have

Århus Politi har formentlig fået godt spor i meget omtalt voldtægtssag.

Politiet i Århus har sandsynligvis fået et brugbart dna-spor i sagen om det brutale overfald på en 28-årig kvinde i Botanisk Have for en måneds tid siden. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten fredag.

- Vi har lige modtaget en foreløbig erklæring fra Retsgenetisk Institut, som fastslår, at der kan arbejdes videre med det, som vi har fundet. Det betyder, at vi efter alt at dømme har ret gode spor, som kan være med til at identificere gerningsmanden, siger kriminalinspektør Ole Madsen.

Han ønsker ikke at uddybe, hvad politiet har fundet på gerningsstedet eller offeret, som kan danne grundlag for en dna-profil.

/ritzau/