DMI: Tågen letter
Frisk vind vil få bugt med tæt tåge
3. feb 2014, kl. 21:45
Mere end 30 dage gammel
Det er med at være forsigtig, hvis man bevæger sig ud i trafikken her til aften.
En tæt, tyk tåge hænger over Østjylland og giver problemer med sigtbarhed flere steder. Lokalt kan sigtbarheden være under 100 meter.
Den gode nyhed til trafikanterne er dog, at tågen gerne skulle være væk igen i løbet af morgen tidlig, lyder det fra DMI.
Der kan derfor fortsat være problemer med sigtbarheden i morgentrafikken nogle steder:
- Ud på natten begynder vinden at friske op, så tågen kan allerede lette i morgen tidlig, siger vagtchef hos DMI, Thyge Rasmussen.
For at få tågen til at forsvinde, skal der vind til. Vinden får nemlig tågebankerne til at hæve sig og blive til skyer.