DMI: Kraftigt regnvejr på vej
Ifølge DMI kan østjyderne forvente meget vand lørdag sidst på dagen
27. jun 2015, kl. 15:55
Mere end 30 dage gammel
Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, advarer lørdag mod kraftig regn og skybrud.
Advarslen er gældende for hele Østjylland samt det sydlige Danmark, Fyn og dele af Sjælland.
Advarslen gælder fra lørdag eftermiddag og frem til søndag morgen klokken 06.00.
- DMI forventer mellem 25 og 35 mm regn på seks timer og desuden risiko for lokale skybrud med 15 mm eller mere på 30 min, oplyser DMI.
Se: Video: Viby Torv under vand
Ifølge DMI kommer søndag også til at byde regnvejr til Østjylland, men dog ikke i samme mængder.
Men så vender det, og i næste uge ser det ud til, at sommeren endelig kan begynde med sol og varme.