DMI: Et rigtigt skybrud

48 millimeter vand på tre timer

Skybruddet i de tidlige morgentimer har givet oversvømmelser flere steder. Billedet her er fra Åvangen i Lystrup.

De kraftige vandmasser, der er faldet over det nordlige Aarhus og omegn i de tidlige morgentimer søndag, er et rigtigt skybrud.

På Danmarks Meteorologiske Instituts målestation i Egå blev der på 12 timer mellem klokken 20 lørdag aften og klokken otte søndag morgen målt 49 millimeter regn, hvoraf de 48 millimeter faldt i løbet af tre timer, oplyser DMI.

- Det er meget voldsomt, siger vagthavende hos DMI.

På de øvrige DMI-målestationer i Aarhusområdet er der ikke målt store regnmængder.

Se mere om skybruddet i søndagens nyhedsudsendelser på TV 2 | ØSTJYLLAND.