DMI afblæser skybrudsvarsel: Nu kommer der sol
DMI afblæser skybrudsvarslen for Østjylland torsdag. I stedet titter solen frem i løbet af aftenen.
16. jun 2016, kl. 17:35
Mere end 30 dage gammel
DMI afblæser skybrudsvarslen, og det betyder, at man i Østjylland ikke skal frygte oversvømmede kældre og græsplæner i løbet af torsdag.
- Det holder ikke helt med at regne, men der vil være lokale byger med regn og torden. Men det bliver ikke i skybrudsmængder, siger Sten Rasmussen, vagthavende ved DMI
I stedet bryder solen frem i det østjyske her sent på eftermiddagen torsdag. Og østjyder kan forvente at se mere til solen på en tør fredag.
- I morgen ser det ud til, at der kommer lidt sol og det bliver mest tørt vejr. Jeg kan ikke udelukke at der kommer en enkelt byge, siger Sten Rasmussen.