DMI advarer mod voldsom regn i løbet af onsdag

Kedeligt vejr onsdag, hvor der kan falde særdeles meget regn

01:05

Du kan ikke gemme dig for regnen, der falder i morgen onsdag.

I hvert fald ikke, hvis du befinder dig i Østjylland. DMI har nemlig sendt et varsel om kraftigt regnvejr ud, som gælder for hele Østjylland og hele døgnet. 

Læs også Tange Sø Folkefestival måtte sørge for ekstra fadøl

Ifølge DMI risikerer Østjylland stedvis mellem 30 og 50 millimeter regn fordelt ud over dagen.

Det værste ved det hele er næsten, at det gælder hele Østjylland, og at der er så meget tvivl om hvor og hvornår det lige præcis rammer, at du ikke bare kan tage et andet sted hen. 

Læs også Mary efter Watermusic: Randers viste hvad de kan

Men er der så i det mindste sol på de tidspunkter, hvor det ikke regner, spørger du? Nej, det er der ikke. Det bliver generelt en ganske overskyet dag over det østjyske.

Til gengæld bliver det ikke koldt. Temperaturen kommer op på omkring 17-18 grader.

Se hele vejrudsigten i videoen øverst i artiklen.