DM i Skills: - Piger kan da også banke til og løfte tungt

Til DM i Skills kan man hurtigt tænke, at der er overrepræsentation af mænd, men ved flere konkurrencer er det udelukkende kvinder, der stiller op.

Camilla Stampe-Degn skal lave både wienerbrød, kransekage og skuestykker de kommende dage.

Det vrimler med unge håbefulde og talentfulde håndværkere til DM i Skills i Næstved.

300 elever fra diverse erhvervsuddannelser dyster i disse dage om at blive udnævnt som de dygtigste inden for deres felt. I hallerne konkurreres der i alt lige fra brolægning, bygningsmaleri og til møbelpolstring. 

Læs også Mads vandt DM i Skills: Jeg er sikker på, at det virker

Sidstnævnte er Ida Iver forsvarende Danmarksmester i, hun arbejder til dagligt hos Møbelpolstrer Nicolai Bisgaard i Odder. Et fag som hidtil har været overrepræsenteret af mænd. 

-  Jeg anede ikke noget om faget, før jeg blev kastet ud i det. Man hører ikke meget om faget, hvis ikke man selv dykker ned i det. Størstedelen af os er kvinder i midt tyverne. Vi brænder for det gode håndværk, siger Ida Iver til TV2 ØSTJYLLAND. 

Vi kan godt arbejde fysisk hårdt, man skal bare lære de rigtige måder.

Camilla Degn-Stampe, bagerelev, Galten

Stigningen af kvinder i faget kan ses på deltagerne til årets konkurrence. Samtlige af de fire deltagere er kvinder, og det mener Ida Iver, at der er en god grund til. 

00:17

VIDEO: Se et interview med Ida Iver.

Luk video

- Jeg tror, det er fordi, man kan se, at man kommer frem til noget forholdsvist hurtigt. Man arbejder med stof og får lov at være kreativ med sine hænder, det tror jeg tiltrækker mange kvinder. I gamle dage var det hårdere end i dag, hvor vi har mange gode hjælpemidler, siger hun. 

Ida Iver har valgt at polstre sin version af Wegner-stolen i en brændt orange farve.

Det lå ikke i kortene, at Ida Iver selv skulle ende som møbelpolstrer, og smagen for faget skete ikke ved første møde. 

- Det tog mig noget tid at blive forelsket, det kom nærmest fra den ene dag til den anden, at jeg syntes, det blev fedt at skabe noget, som man kan bruge i mange år. Hvis man får lavet en traditionel stol, så kan den jo bruges i generationer, siger hun.

Kreativt bagværk

Det er ikke kun hos møbelpolstrerne, at der overraskende nok kun står kvinder ved bordene. Også hos bagerne er samtlige deltagere kvinder.  

Camilla Stampe-Degn fra Bagergården i Hinnerup er bagerelev, og hun har et bud på, hvorfor faget tiltrækker en del kvinder.

- Det er en meget kreativ uddannelse, hvor man kan nørde i detaljer, det tror jeg, mange piger kan lide, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND. 

Ligeledes har hun en formodning om, hvorfor man hurtigt kan antage, at faget er domineret af mænd. 

Størstedelen af os er kvinder i midt tyverne. Vi brænder for det gode håndværk.

Ida Iver, møbelpolstrer-elev, Odder 

-  Jeg tror, man tænker, at der er mange tunge løft og sække. Det er meget fysisk hårde ting. Så tænker folk nok, at det er et mandefag, siger Camilla Stampe-Degn. 

Det er dog ikke sådan, virkeligheden ser ud.

- Piger kan da også banke til og løfte nogle kilo. Vi kan godt arbejde fysisk hårdt, man skal bare lære de rigtige måder, forklarer hun. 

I dag har Camilla Stampe-Degn lavet en version af wienerbrød. 

Men når Camilla Stampe-Degn kigger rundt ved de andre borde, så undrer synet hende ikke.

- Jeg har hørt, at det er første gang i lang tid, at der kun er piger med. Det undrer mig ikke, der er ligeså mange piger i faget, som der er drenge, siger hun. 

00:20

VIDEO: Se interview med Camilla Stampe-Degn.

Luk video

Teknikken og tempoet er vigtigt

Begge piger har en taktik, som, de håber, kan føre dem langt. 

- Jeg prøver at lave tekniske ting og bruge lidt flere farver end de andre. For eksempel har jeg rullet farve ind i noget wienerbrød, så har jeg lavet nogle, der ligner skeer, det er kreativt, siger Camilla Stampe-Degn.

Hos Ida Iver har hun også en idé om, hvordan hun kan fortsætte med at være Danmarks bedste møbelpolstrerelev. 

-  Jeg går ikke på kompromis med noget. I hvert fald så lidt som muligt, siger hun. 

Det er meget fysisk hårde ting. Så tænker folk nok, at det er et mandefag.

Camilla Stampe-Degn, bagerelev, Galten 

Og hun er overbevist om, at hendes tidligere erfaringer nok skal komme hende til gode. 

Læs også Skills-vinder: Nu er der til en bryllupsrejse

- Jeg kan allerede mærke nu, at i og med, at det er anden gang, jeg er med, så har jeg mere ro i sindet, fordi jeg ved, hvad jeg er gået ind til. Men jeg ved, at mit tempo skal optimeres, så må jeg skære ned på perfektheden, siger Ida Iver.