DM i Mobil 2012

1.præmie på 25.000 kr

Der er semifinale og finale i Bruun's Galleri i Aarhus i weekenden den 15. og 16. december. Samtlige finalister i disciplinen Angry Birds er drenge, mens syv ud af ni finalister i disciplinen sms er piger. TV værten Felix Smith er konferencier ved selve finalen på søndag.

På søndag den 16. december afgøres finalen i Bruun's Galleri i Aarhus, men om lørdagen den 15. december mellem kl. 11-16 kan interesserede stadig nå at være med i den sidste indledende runde inden finalen.

- DM i Mobil er en videreudvikling af det officielle DM i SMS. Sms-disciplinen er stadig en del af danmarksmesterskabet, men for at appellere til en bredere målgruppe er spillet Angry Birds tilført. Da vi afholdt et rent mesterskab i SMS, var der 13 piger og én dreng i finalen, derfor var vi spændte på, om det ville få en betydning at tage et spil på tablets med i konkurrencen. Igen ser vi, at det er pigerne, der styrer SMS-disciplinen, mens det har vist sig, at drengene er suveræne i Angry Birds. Det kan ganske skyldes, at piger SMS'er mere til daglig, mens drengene spiller, fortæller Morten Hechmann, Sales Manager, Steen & Strøm Media Partner, i en pressemeddelelse. Steen & Strøm Media Partner arrangør af mesterskaberne.

Sidste chance for at vinde 25.000

- Deltagerne bestemmer selv, hvad de vil stille op i. I SMS-konkurrencen handler det om at skrive en udvalgt tekst hurtigst. I Angry Birds gælder det om at score flest mulige points. I finalen dyster de to kategori-vindere så om at blive overordnet vinder af DM i Mobil med en 1. præmie på 25.000 kr., forklarer Morten Hechmann.

Verdensrekordforsøg til Guinness rekordbog

Både den 15. december og 16. december får vinderen af SMS-konkurrencen tre forsøg til at slå verdensrekorden i SMS. Forsøgene filmes og overvåges af observatører efter guidelines fra Guinness World Records. Rekorden for de 160 karakterer inklusiv mellemrum er 25,94 sekunder og sat af 27 årige Melissa Thompson fra England.

Den officielle SMS-tekst lyder:"The razor-toothed piranhas of the genera Serrasalmus and Pygocentrus are the most ferocious fish in the world. In reality they seldom attack a human."

I forbindelse med afviklingen af DM i Mobil 2012 er der sat storskærme op, hvor deltagere og publikum løbende kan følge med i konkurrencerne og rekordforsøgene. Hele afviklingen styres af TV-værten Felix Smith, som er konferencier og som også har været vært ved Talent 2008 og Dansk Melodi Grand Prix 2009/2010.

Det er gratis at deltage.