DM-finale skudt i gang
Aarhus Tigers møder Copenhagen Towers
11. okt 2014, kl. 15:02
Mere end 30 dage gammel
Her til eftermiddag møder Aarhus Tigers Copenhagen Towers i dette års DM-finale i amerikansk fodbold - den såkaldte Mermaid Bowl.
Kampen gik i gang kl. 15 og bliver spillet på AutoC Park i Randers.
NFL-legenden Morten Andersen gæster i forbindelse med finalen Randers, og han glæder sig til at se kampen i dag:
- Jeg glæder mig til at se, hvor højt niveauet er blevet i forhold til for 20-25 år siden, da jeg så det en kamp på Aarhus Stadion, og det silede ned med regn. Der var niveauet ikke så højt, men jeg tror, at der er sket en markant forbedring, siger Morten Andersen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se mere om dagens store amerikanske fodboldfest i videoen øverst på siden.