DM-bronze til Randers

Samlet sejr på 55-51 over Team Esbjerg

Arkivfoto Foto: Hans Carstens

Det blev pigerne fra Randers, der løb med sejren - og dermed bronzemedaljerne - da de onsdag aften mødte Team Esbjerg i Arena Randers.

Randers slog Team Esbjerg 31-28 og vinder bronzemedaljerne med en samlet sejr på 55-51.

Træner Jan Leslie fik dermed sat et flot punktum for sine fem år i klubben.

- Jeg kan slet ikke beskrive, hvor glad jeg er. Arena Randers er bare en fed hjemmebane, og jeg skylder alle, der har været med til at bakke op omkring det her projekt en kæmpe tak. Heldigvis kunne vi slutte af med at betale tilbage med endnu en medalje, siger Jan Leslie til amtsavisen.dk.

1.201 tilskuere var mødt op i Arena Randers.