DKs største golfbane
Golfbaner fusionerer
Østjylland er blevet hjemsted for Danmarks største golfklub.
Den nye golfklub - Silkeborg Ry Golfklub - er en realitet, efter at Silkeborg Golf Club og Kildebjerg Ry har besluttet sig for at fusionere.
Banen i Silkeborg tæller 27 huller, mens banen i Ry råder over 18 huller samt en tilhørende 9 hullers pay & play-bane.
Den nye fusionsklub råder dermed i alt over 54 huller, hvilket angiveligt gør den til Skandinaviens og dermed også Danmarks største.
Aftalen gælder i fem år
Aftalen om at sammenlægge de to klubber gælder foreløbig i fem år.
Når aftalen udløber, har Silkeborg Ry Golfklub option på at overtage hele anlægget fra Kildebjerg Ry A/S for 15 mio. kr.
- Aftalen med Kildebjerg Ry vil gøre det muligt at sætte helt nye standarder for kvalitetsniveau og udbuddet af faciliteter - og til et kontingentniveau, hvor alle kan være med, siger direktør og golf manager Mads Rugholm i en pressemeddelelse.