DK's bedste bryder er døv
Anders Sehested tog mesterskabet i brydning
Når Anders Sehested fra Tilst går i ringen og kæmper, foregår det helt uden lyd. Anders Sehested er nemlig døv, og i weekenden blev han kåret til Danmarks bedste bryder i 120-kg klassen.
Det blev til en sikker sejr over Palle Brink fra Københavnerklubben CIK i finalerunden og Anders Sehesteds fik sit første danske seniormesterskab i hus.
Den nye Danmarksmester er en rutineret mesterskabsbryder, der tidligere har vundet guld i ungdomsrækkerne og sølv og bronze ved henholdsvis VM og EM for døve brydere.
I den lokale brydeklub Thrott, der ligger i Åbyhøj er man stolt over det flotte resultat.
- I Thrott er vi altid stolte af gode resultater og mesterskaber, men det er da noget helt særligt når Anders vinder. Vi er stolte af, at kunne tilbyde vores sport til alle, uanset hvilke forudsætninger de har, siger formand for Thrott, Flemming Simonsen i en pressemeddelelse.
Se tv-indslag øverst på denne side.