DK's ældste bor midt i Silkeborg

109 år og lever i bedste velgående

Silkeborgenseren Signe Højer er nu Danmarks ældste nulevende person. Det skriver mja.dk.

Signe Højer er i dag 109 år gammel og bor i midten af Silkeborg. Hun har nu fået titlen som Danmarks ældste efter Maria Elisabeth Børssting Jensen fra Sevel ved Holstebro døde i sidste uge. Hun blev 110 år gammel.

Signe Højer kom ifølge Midtjyllands Avis til Silkeborg i 1949 for at drive butikken Baby Special. Her arbejde hun frem til hun fyldte 75 år. Inden hun kom til Silkeborg, boede hun i Kolding, hvor hun havde stået i forretning i et varehus. Da hun så kom til Silkeborg satsede hun og åbnede sin egen butik.

- Det var jo det, jeg havde lidt fortstand på, fortalte hun i en interview til Midtjyllands Avis i 2013.

Bekendte fortæller i dag til Midtjyllands Avis, at hun "lever i bedste velgående" og stadig klarer rigtig meget selv i hverdagen.