Motorvej genåbnet: Lastbil med halmballer brød i brand

Djurslandsmotorvejen var torsdag aften helt spærret i østgående retning

Branden i lastbilen betød, at motorvejen var lukket det meste af torsdag aften. Foto: Local Eyes

Branden i lastbilen betød, at motorvejen var lukket det meste af torsdag aften. Foto: Local Eyes

Branden i lastbilen betød, at motorvejen var lukket det meste af torsdag aften. Foto: Local Eyes

1 af 3

Opdatering klokken 21.56

Motorvejen er nu genåbnet. Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter.

Djurslandsmotorvejen var torsdag spærret i østgående retning. Motorvejen blev spærret, efter at en lastbil med halmballer tidligere på dagen brød i brand.

Branden i lastbilen betød, at motorvejen var lukket det meste af torsdag aften, og først klokken 21.43 kunne politiet meddele, at motorvejen nu var genåbnet. 

Motorvejen var spærret mellem Motorvejskryds Aarhus N og frakørsel 19B.

Den voldsomme røg fra lastbilen stod ind over kørebanen. Foto: Local Eyes

Røgen stod ind over kørebanen

Vejdirektoratet oplyste tidligere torsdag, at røgen fra lastbilen stod ind over kørebanen.

- Det er en lastvogn, der er brudt i brand, og røgen står ind over kørebanen, oplyste vagthavende ved Vejdirektoratet Britt Osted Nielsen tidligere torsdag. 

Torsdag eftermiddag var motorvejen kortvarigt spærret i begge retninger, men et spor blev hurtigt åbnet i vestgående retning.