Djursland får en skaterhal

Landsbyen Trustrup bliver hjemsted for Djurslands første hal for skatere.

Genrefoto.

Skateboards og BMX-cykler er ikke kun forbeholdt de unge i storbyerne.

På lørdag i næste uge åbner den lille by Trustrup syd for Grenaa op for Djurslands første hal for skatere. Hallen kommer til at indeholde ramper til skateboards, BMX-cykler og inline-rullleskøjter. Derudover bliver der plads til street basket og street hockey.

Formanden for Trustrup Skater Park, Keld Jeppesen, kalder initiativet for 'et godt fritidstilbud til de unge, der savner større udfordringer og fælles samvær'.