Disse poster får Jonas Dahl i SF

Jonas Dahl bliver blandt andet finansordfører i SF

SFs folketingsgruppe har nu konstitueret sig, og det har kastet ordførerskaber af sig til østjyske Jonas Dahl, der er gruppeformand i partiet.

Jonas Dahl bliver SFs finansordfører samt ordfører for sundhed og ældre.

- Jeg glæder mig til at vende tilbage til sundhedsområdet, som jeg tidligere har arbejdet med, og ældreområdet kender jeg en masse til fra mit arbejde inden Folketinget, siger Jonas Dahl, der tidligere har arbejdet i magistraten for sundhed og omsorg i Aarhus Kommune, i en pressemeddelelse.

Se: Fortsætter som gruppeformand

Udover ordførerskaberne ligger det også fast, at Jonas Dahl bliver medlem af Folketingets Transportudvalg.

- Jeg er dybt bekymret over Venstres manglende opbakning til de nye hurtigtog mellem Aarhus og København/Aalborg, det betyder, at hele timemodellen er fare, derudover bliver det også vigtigt at kæmpe for fortsat udbygning af Letbanen, siger Jonas Dahl.