Diskrimination af kvindelige forskere

Kvindelige forskere risikerer at blive sat bag i køen i forhold til mandlige kolleger, når de søger en forskerstilling.

Når der ligger en ansøgning til en forskerstilling fra en kvinde, kan hun ikke regne med at blive behandlet på lige vilkår med mændene, hvis hun i løbet af sin karriere har født et eller flere børn.

Det skriver Dagbladet Information.

Et af kriterierne for, om en forsker er kvalificeret til en stilling, er nemlig, hvor mange videnskabelige artikler han eller hun har publiceret. Men de danske universiteter har ikke nogen systematisk politik, der af de såkaldte bedømmelsesudvalg kræver, at kvinder med børn ikke
forskelsbehandles. Og det er et problem, mener blandt andet professor Nina Smith, prorektor på Aarhus Universitet, der har forsket i kvinders forhold på arbejdsmarkedet.

- Hvis man bare måler på mængden af publikationer og ikke tager hensyn til den mængde af tid, ansøgeren har haft til at producere artiklerne i, vil det i gennemsnit diskriminere kvinderne. Kvinderne har typisk mindre tid i starten af deres karriere, fordi de tager hovedparten af barselsperioden. Det er uhensigtsmæssigt. Man bør bruge så objektive kriterier som muligt, ellers skader det kvinder, siger hun til Dagbladet Information.

Nina Smidt erkender, at Aarhus Universitet endnu ikke har en fast politik på området, og at universiteterne er langt bagefter det private erhvervsliv på det område. Her har man i de senere år for alvor fået øjnene op for, at man i en tid med mangel på ledere er nødt til at gøre noget aktivt for at frigøre det kvindelige
ledelsespotentiale.

- Vi får også rekrutteringsproblemer i fremtiden og har ikke råd til at miste de kvindelige forskere.
Det her er ikke noget, vi ikke ved noget om. Der er utrolig mange rapporter, der belyser, at der ikke sker noget med ligestillingen på universiteterne, og vi gør for lidt ved det, siger Nina Smith, der som nyudnævnt prorektor på Aarhus Universitet har det som en personlig målsætning at ændre noget på det forhold.

I 2005 udkom et udvalg under Videnskabsministeriet med en rapport fyldt med anbefalinger til,
hvordan universiteterne kunne bidrage til mere ligestilling. Det skete bl.a. på baggrund af, at Danmark har en kedelig position som et af de lande i EU med færrest kvindelige forskere især
inden for teknisk forskning.

Men det er blot anbefalinger og ikke noget, der er obligatorisk for universiteterne, påpeger
adjunkt ved Nationaløkonomisk Institut ved Handelshøjskolen i Aarhus, Mette Verner, der for øjeblikket er i gang med et forskningsprojekt under forskningsrådene, der skal undersøge,
hvorfor der er så få kvinder i akademiske stillinger, til trods for at flertallet af de studerende udgøres af kvinder.

- Det, at man ikke en gang kan blive enige om så simpel en ting, og at det ikke bliver gjort i alle tilfælde, når der regnes på ansøgeres produktivitet, gør jo, at kvinder behandles notorisk dårligere. Det er også et problem, når kvinder søger om forskningsmidler hos forskningsrådene. Der skal man også vise, hvor produktiv man er, siger Mette Verner.

Rektor på Syddansk Universitet, Jens Oddershede, der som formand for Rektorkollegiet har et stort ord at skulle have sagt over for ledelserne på universiteterne, mener ikke, at man kan kræve af bedømmelsesudvalgene, at de skal trække barselsperioden fra, når de regner på produktivitet.

- Vi instruerer jo ikke udvalgene i, hvilke kriterier de ligger til grund for deres bedømmelse. Deres opgave er at komme med en helhedsvurdering af de personer, der er til bedømmelse. Man kan
ikke lave det mere firkantet, med mindre man går på akkord med udvalgenes frihed til at lave en helhedsbedømmelse. Det går jeg heller ikke selv ind for. Men jeg er helt sikker på, at det her
er inde på lystavlen hos universitetsledelserne, for vi har diskuteret det flere gange, siger Jens Oddershede.

Videnskabsministeriet oplyser, at de ikke gør noget særskilt for at følge op på, om universiteterne lever op til 2005-rapportens anbefalinger.