Direktør stopper i Østjydsk Bank
Siger farvel efter 20 år på posten
Efter 20 år som direktør i Østjydsk Bank stopper Jens Vendelbo dags dato. Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse fra banken.
- I forbindelse med offentliggørelsen af bankens årsrapport for 2012, meddelte banken, at det var aftalt med bankdirektør Jens Vendelbo, at han senere på året ville udtræde af bankens direktion. Det meddeles hermed, at Jens Vendelbo dags dato udtræder af bankens direktion, som herefter alene udgøres af bankdirektør Max Hovedskov, står der i meddelelsen.
Østjysk Bank offentliggjorde i februar det forestående direktørskifte, sammen med deres underskud på 200 millioner kroner. Det første underskud i tyve år.
Ikke overraskende er det Max Hovedskov der overtager direktørposten, han blev ansat som vicedirektør for to år siden, med henblik på en direktørskrifte i 2013.