Direktør fortrøstningsfuld

Jacob Nielsen tror på AGF i kampen mod Viborg

01:19

1 af 2

Kampen mellem AGF og Viborg er netop gået i gang i Viborg, og der er tale om en vigtig kamp for AGF - der skal nemlig snart sikres point, hvis klubben skal gøre sig forhåbninger om selv at sikre sig oprykning allerede i denne sæson.

AGF ligger lige nu nummer fem i NordicBet Ligaen, mens Viborg ligger nummer to. Alligevel var AGF's direktør, Jacob Nielsen, dog fortrøstningsfuld forud for kampen:

- Jeg synes jo, vi har spillet fantastisk i første halvleg i de sidste mange kampe men har ikke formået at lukke kampene, når vi har haft chancerne, og det håber jeg, at vi har i dag. Og gør vi det, så er jeg ikke i tvivl om, at vi vinder, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Se også: Skal hente vigtige point

Det er også vigtigt for AGF at vinde kampe og bibeholde investorernes interesse i den økonomisk pressede klub:

- Selvfølgelig betyder det noget emotionelt for de mulige investorer, der er lige nu, men jeg føler, at vi har en bred opbakning, og det er også det, vi har behov for; at folk tror på AGF på sigt. Det tror jeg, alle ved, at klubbens potentiale er til, siger Jacob Nielsen.

Hør mere om Jacob Nielsens forventninger til dagens kamp og hans vurdering af vigtigheden af kampen i videoen øvest på siden.