Digter-komet trak fuldt hus

Yahya Hassan gæstede Hovedbiblioteket

Den aarhusianske succes-digter Yahya Hassan trak tirsdag aften fuldt hus på Hovedbiblioteket i Aarhus.

Salen var fyldt længe før Yahya Hassan ankom til forfattermøde om sin storsælgende digtsamling "Yahya Hassan". Og det er bestem ikke kun digteren Yahya Hassan der er populær, hans digtsamling er i den grad også eftertragtet på biblioteket.

- På trods af at bibliotekerne har indkøbt næsten 100 eksemplarer - hvilket er rigtig mange - så har vi over 300 reserveringer på den. Det er, hvis man skal sammenligne, hvad der svarer til en ny Sara Blædel kriminalroman, fortæller bibliotekar Anne Mulvad til TV 2 | ØSTJYLLAND.

LÆS OGSÅ: Vinder endnu en litteraturpris

Digtsamling "Yahya Hassan" er den bedst sælgende digtsamling i danmarkshistorien med et oplag på over 100.000 eksemplarer.