Dickow og Brandt spiller for fulde huse

Tina Dickow og Steffen Brandt spiller den første af fire udsolgte koncerter i aften, tirsdag

Musikhuset i Aarhus har et par publikumsfavoritter på programmet tirsdag aften.

Her spiller Tina Dickow sammen med TV-2-forsanger Steffen Brandt, og det er en populær kombination.

De to musikere, der begge er født i Åbyhøj nær Aarhus, har udsolgt hele fire koncerter i Musikhusets store sal, og den første spilles altså tirsdag aften, inden der er koncert igen i morgen, onsdag.

Derfra må billetholderne så vente lidt på at høre de to igen. De to sidste koncerter er først sat til begyndelsen af oktober.

Tina Dickow har selv på sin Facebook-profil bemærket, at det er ved at være tid til, at komme tilbage på 'hjemmebanen'.