Dialysepatient fortsat savnet
Billede af efterlystes cykel offentliggjort
Østjyllands Politi har fremskaffet et foto af den cykel, som den efterlyste er kørende på. Der er tale om en stor, blå herrecykel.
Både forskærm og bagskærm er sorte. Politiet vil gerne høre fra personer, der har set cyklen eller måske oven i købet ved, hvor den står. Alle henvendelser stadig på 114.
Den savnede har en meget karakteristisk gang, der gør at det nærmest virker som om, at han går i 'slow motion'.
Østjyllands Politi har tidligere udsendt nedenstående sammen med et billede af den savnede.
Østjyllands politi efterlyser den 51-årige Peter Stig Asbjørn Petersen, der efter en cykeltur i lokalområdet ikke kom tilbage til sin plejebolig, Rosengården, Tingvej 22, 8543 Hornslet. Den 51-årige beskrives som værende;
A: mand, alderssvarende, dansk af udseende, 185 cm høj, kraftig af bygning, solbrændt med kort gråt hår. Peter Stig Asbjørn Petersen var da han forsvandt iført sort 'Kandis T-shirt, gråbrune shorts og en beige/brun vindjakke. Peter Stig Asbjørn Petersen går almindeligvis meget duknakket og har gråt fuldskæg.
Efterlyste er udviklingshæmmet og dialysepatient og skal i dialysebehandling her til morgen. Det frygtes, at han pga. sin sygdom kan blive meget dårlig, hvis han ikke kommer i behandling snarest.
Skulle nogle observere Peter Stig Asbjørn Petersen, anmodes de om at ringe til Østjyllands politi på 114.