DHL Stafetten handler om andet end motion

For 36. gang afholdes DHL Stafetten, og det er i alt 47.000 mennesker, der deltager ved løbet. For mange mennesker handler deltagelsen om meget andet end motionen, der følger med

02:19

VIDEO: Torben Allan Mikkelsen løber for holdet RMRBM, og det ultimative mål er at gøre folk glade.

Det var i 1982, at der for første gang blev løbet en DHL-stafet.

Det betyder, at det er 36. gang, at stafetten slår dørene op til, hvad de selv kalder en folkefest. Det første år lød antallet af deltagere på 800, i dag er tallet steget til 47.000 deltagere. Alt sammen bliver det afholdt i Mindeparken i Aarhus i disse dage.

Læs også Curly Girly skal rystes sammen til DHL

Til stafetten deltager 1600 virksomheder, og den bliver brugt som nogle hyggelige timer med kollegerne uden for kantinens vægge.

Jo flere, der griner og morer sig og siger ”yes, det her det var alle tiders” – både publikum og løbere, det er bare det bedste.

Torben Allan Mikkelsen, løbsdeltager

Vil sprede smil

Motionen er en ting, men det er noget ganske andet, nogle af deltagerne vægter højt. Torben Allan Mikkelsen stiller op for holdet RMRBM, og de har en helt særlig uniform, som består af både slips og klovnenæse.

- Jeg er mest glad for, at når man løber ned gennem ruten og tager den her lille næse på, så kan man se smilene brede sig, og folk begynder at grine, og man får nærmest en high five på distancen, siger Torben Allan Mikkelsen, holdmedlem på RMRBM til TV2 ØSTJYLLAND.

Den ekstra pyntegenstand, og det, den bringer med sig, er vigtigere for holdet, end det er at passere målstregen:

Sådan så det ud i Mindeparken tidligere tirsdag aften.

- Det er det ultimative mål. Jo flere, der griner og morer sig og siger ”yes, det her det var alle tiders” – både publikum og løbere, det er bare det bedste. Det er en kanon motivation, siger Torben Allan Mikkelsen.

Som at komme hjem

Den sociale motivation i projektet kan også mærkes hos arrangøren Aarhus Motion.

- Mange af dem, der kommer og hjælper os, er de samme, som har været med i rigtig mange år. Så det er helt fantastisk, det er som at komme hjem igen, når vi flytter ind i Mindeparken i en uge, fortæller Jeanette Bøje Sørensen, eventchef hos Aarhus Motion.

Det er som at komme hjem igen, når vi flytter ind i Mindeparken i en uge.

Jeanette Bøje Sørensen, eventchef, Aarhus Motion

Selvom det for RMRBM er det vigtigste at sprede smil og glæde hos de andre fremmødte, så bød aftenen også på en personlig sejr for Torben Allan Mikkelsen:

- Det gik langt over mine egne forventninger, jeg blev glad, hvis jeg kom under 40 minutter, og jeg kom ned på 34,06 minutter, så det er jeg virkelig glad for, siger Torben Allan Mikkelsen.

01:06

VIDEO: Aarhus Motion vurderer, at det har været en god start på stafetten i år.

Luk video