DHL-stafet i Mindeparken udsolgt
Med 15.000 tilmeldinger kan arrangørerne igen i år melde alt udsolgt, når DHL-stafetten for 23 gang afvikles i Mindeparken i Århus.
Mange virksomheder benytter dette arrangement til deres store firmaudflugter. Blandt årets helt store tilmeldinger er TDC, der har tilmeldt 754 deltagere fordelt på 151 hold. Men DHL-Stafetten er også en begivenhed for børn og unge. Blandt andet skal de samme elever fra en klasse (6.B) på Mårslet Skole med til DHL-stafetten med for syvende gang i træk! Børnene deltog første gang, da de gik i børnehaveklasse.
Sidste år blev ruten vendt om, og i år består fornyelserne i nye underholdningsindslag. En boksering fra firmaet Fightklub, og cheerleadere fra Aarhus Tigers Cheerleaders kommer til at give nyt liv og energi til arrangementet. I år vil der igen være musikanter på ruten, for at skabe den hyggelige stemning. Arrangementet slutter traditionen tro med et fyrværkeri klokken 22.