Detailkoncern øger overskud
Dansk Supermarked melder om vækst
14. nov 2013, kl. 09:26
Mere end 30 dage gammel
Danskerne vil have discountvarer, og det vil kunderne i nabolandene også.
Det kan de mærke hos Dansk Supermarked, som har hovedsæde i Aarhus.
Koncernen har fremlagt regnskab for årets tredje kvartal og kan melde om vækst i flere lande.
Omsætningen er steget fra 13,7 milliarder kroner til 14 milliarder kroner i forhold til året før.
Det skyldes blandt andet resultatforbedringer i Føtex, en generel stigende omsætning i Netto i både Danmark, Sverige, Polen og Tyskland samt lukning af ikke-rentable butikker i 2012.
I tredje kvartal blev 16 nye butikker åbnet, mens én blev lukket. I Danmark åbnede fire nye Starbucks, heraf to i Salling varehuse.