- Det sker også i naturen

Næsehorn stangede zebra ihjel foran børn

01:05

1 af 2

Direktør Jesper Stagegaard fra safariparken Ree Park ved Ebeltoft kalder det "super uheldigt", at et næsehorn torsdag gik til angreb på en zebra foran flere af parkens gæster.

Den drægtige zebra døde som følge af angrebet, der fandt sted på Ree Parks store savanne-område.

- Det er jo super uheldigt i forhold, at der blandt andet er børn, der har oplevet det her. Det virker voldsomt. På den anden side må jeg sige, at sådan er verden bare. Det sker også ude i naturen, siger Jesper Stagegaard til TV 2 | ØSTJYLLAND.

- Det er selvfølgelig ikke særligt fedt i en safari-park, hvor vi har tingene lukket inde. Men det er ikke noget, der er fuldstændigt ekstraordinært, og det er ikke første gang, det sker i verdenshistorien.

Trods den voldsomme hændelse har Ree Park ingen planer om at adskille næsehornet Thabo fra de øvrige dyr på parkens savanne.