Det ny Moesgaard er populært

Fire måneder efter åbningen er interessen stadig stor

03:01

1 af 2

Lige siden Det nye Moesgaard Museum åbnede, er publikum strømmet til. Og her i vinterferien - fire måneder efter åbningen - er interessen for det nye museum stadig stor.

Selvom museumsdirektør Jan Skamby ikke har været i tvivl om, at det nye byggeri ville tiltrække mange besøgende, så er successen alligevel kommet bag på ham.

- Vi tror på det, vi laver. Det, der har været hele grundlaget for at bygge det her sted, det har været at prøve at lave noget, der rammer bredt - altså tre generationer - børn, forældre og bedsteforældre. Men at det ville blive så populært, havde jeg ikke regnet med. Vi har haft cirka dobbelt så mange som budgetteret med, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Se: Indstillet til stor EU-pris

Der har været 130.000 besøgende siden åbningen, og direktøren tror på, at museet også i fremtiden vil kunne fremvise store besøgstal. Der vil nemlig løbende være nye udstillinger på programmet.

- Sådan vil der altid være nyhedens interesse, siger Jan Skamby.

Allerede til april åbner museets første store særudstilling - udstillingen Den første kejser - Kinas terrakottahær. Her er det lykkedes Moesgaard Museum at få lov til at udstille nogle af de over 2200 år gamle terrakottasoldater, som er en del af kejser Qins enorme gravanlæg.

Se mere om Moesgård Museum - og den kommende særudstilling - i videoen øverst i artiklen.