Det lune vejr ser ud til at fortsætte
Vejrudsigten tyder på flere milde dage i den kommende tid og ingen tegn på hvid jul i det østjyske
Lørdagen i Østjylland bød på temperaturer op over 10 grader samt en del regn og blæst. Det var lidt fugtigt i vejret, og generelt er vejret i øjeblikket utrolig mildt for årstiden.
Søndag ser den tendens ud til at fortsætte, dog sandsynligvis uden den mængde nedbør der er kommet lørdag. Dagen i dag ser nemlig overvejende tør og til tider solrig ud. Temperaturerne kommer igen op på over 10 grader.
Ingen hvid jul i Østjylland
Vinden bliver jævn til hård fra vest. De følgende dage gentager situationen sig med lidt vind, mildt vejr og ingen tegn på sne og slud.
Derfor er chancerne for hvid jul da også stort set ikke eksisterende i Østjylland. Juleaftensdag bliver formentlig lun og bestående af skiftende vejr i form af både regn og en smule sol.
Du kan se hele vejrudsigten øverst i artiklen.