Det lune vejr fortsætter
De kommende dage byder på sommerligt vejr
De seneste dage har budt på lunt sommervejr i Østjylland, og det ser ud til at fortsætte ind i næste uge.
Dog ser det ud til, at temperaturen lørdag falder en lille smule.
- Lørdag bliver en fin dag, men det bliver en anelse køligere, end vi har oplevet de seneste par dage, siger Peter Tanev fra TV 2 Vejret.
Temperaturen lørdag bliver omkring 20-21 grader.
- Længest mod sydøst vil der være nogle regnbyger specielt i formiddagstimerne, siger Peter Tanev.
Søndag stiger temperaturen igen, og det bliver en dag med 24 grader, solskin og tørvejr i Østjylland.
Det samme gør sig gældende for mandag, mens der tirsdag er risiko for en byge. Temperaturen vil dog fortsat ligge omkring de 24 grader.
Du kan se hele vejrudsigten i videoen øverst på siden.