Det går op og det går ned
Turistattraktionerne kæmper om de besøgende
Kampen om sommerens turister er begyndt - og den er benhård.
Djurs Sommerland, ARoS og Ree Park har de seneste år haft en massiv stigning af besøgende. ARoS har oplevet en stigning på ikke mindre end 136 procent fra 2010 til 2011 - en stigning som blandt andet skyldes Your Rainbow Panorama.
Og mens det går rigtig godt for nogen - så går det mindre godt for andre.
Der er nemlig østjyske attraktioner som kæmper for at overleve. Blandt andet hos Kattegatcenteret i Grenaa og Fregatten Jylland, hvor besøgstallene går den forkerte vej.
- Faldende besøgstal er gift for os. Fregatten får ikke statstilskud, så hvis vi ikke får besøgende, så går vi fallit, og så forsvinder Fregatten på 10 år, siger direktør Benno Blæsild til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se mere i indslaget ovenfor.
Besøgstal for østjyske attraktioner 2009-2011
2011 2010 2009 2008
Djurs Sommerland 662.410 575.127 550.078 528.023
ARoS 523.442 221.755 201.272 214.995
Tivoli Friheden 372.886 325.074 361.267 325.780
Den gamle by 360.048 312.330 361.989 333.088
Randers Regnskov 291.300 284.749 288.096 297.742
Ree Park 173.449 145.094 135.667 101.775
Kattegatcenteret 145.012 151.276 175.894 187.254
Moesgård Museum 124.696 128.104 139.728 126.806
Fregatten Jylland 116.752 125.358 130.580 151.441
AQUA 110.000 101.851 114.520 109.464
Kilde: Visit Denmark, Attraktionslisten Top 50