Det flyder med plastik i de østjyske havne

I flere lystbådehavne må der næsten dagligt samles plastik op af vandet. Hos Kaløvig Bådelaug oplever de, at der er mere plastik i havnen end tidligere.

Havnekaptajn Allan Rundberg er i gang med at samle skrald op fra Kaløvig Bådelaug.

Plastikposer, emballage, tomme dunke og sågar havemøbler er noget af det plastikaffald, man kan støde på i Kaløvig Bådelaug i Skødstrup.

Plastikken flyder ofte omkring havnebassinet, hvor personalet hos Kaløvig Bådelaug dagligt samler plastik op.

Havnekaptajn Allan Rundberg oplever en stigning af plastik i Kaløvig Bådelaug.

- Det kommer som regel fra kysten af, hvor det er plastikting, der er blæst i havet. Der er sikkert også noget, der kommer fra sejlerne, siger Allan Rundberg, der er havnekaptajn hos Kaløvig Bådelaug, til TV2 ØSTJYLLAND.

Hos Kaløvig Bådelaug oplever de, at der bliver smidt mere plastik i deres havn end førhen.

- Vores medlemmer og personale, der har været her i mange år, siger, at de kan se en stigende tendens til plastikaffald her i bugten og havnebassinet, siger han.

Læs også Storken spottet flere steder i Østjylland

Oplevelsen med plastik i havnen står Kaløvig Bådelaug ikke alene med.

I en rundspørge, som 10 østjyske lystbådehavne har svaret på, svarer fire, at de samler plastik op fra vandet dagligt, ugentligt eller op til flere gange om ugen.

Tre steder lyder svaret endda, at mængden af plastik, man finder i havnebassinet, er større end for bare form år siden. Det drejer sig om Udbyhøj Lystbådehavn, Horsens Lystbådehavn og Kaløvig Lystbådehavn.

02:07

VIDEO: Hos Kaløvig Bådelaug oplever de mere plastik i havnen end tidligere.

Luk video

Farligt for bådene

Udover at plastikken ikke er et kønt syn for de mange sejlere og turister, der benytter sig af lystbådehavnen, så kan plastikken også have konsekvenser for lystbådene, der sejler ind i havnen. 

Hvis noget plastik kommer ind i skruen på båden, kan det nemlig betyde, at bådene ikke kan komme hjem i havn ekstra hjælp.

Gitte Horsbøl samler ofte skrald op, når hun skal sejle ud fra Kaløvig Bådelaug.

Det er en af årsagerne til, at både de ansatte og sejlere hjælper til med at holde området rent fra plastikaffald.

- Det betyder meget for mig, at der ikke ligger en masse plastik og flyder. Så jeg samler det selv op og opfordrer også andre til også at samle skrald op, siger Gitte Horsbøl, der er bådejer i Kaløvig Bådelaug.

Læs også Aarhus Universitetshospital skal spare 325 millioner

Deler affaldsposer ud

For at komme det meget plastik til livs forsøger Allan Rundberg og resten af personalet hos Kaløvig Bådelaug at bruge forskellige redskaber og hjælpemidler til at fange plastikken med.

- Vi får udleveret flere hundrede havaffaldsposer fra Forsvaret, som vi deler ud til vores medlemmer, så de kan samle plastikaffald op, når de sejler ud. De bliver revet væk hvert år, siger Allan Rundberg.

Læs også Hov eller Hou? Lokalråd vil have afstemning om bynavn

Allan Rundberg og bådelaugets medlemmer håber på, at de ved hjælp af havaffaldsposer og opmærksomhed på sigt kan blive fri for plastikaffald i deres havn.

Et problem i hele verden

Plastik i havet er et globalt problem, der inden for de seneste par år har fået stort fokus.

- Man mener, at der er omkring 8 millioner tons plastik i havet. Det svarer til, at vi cirka har en lastbil fuld af plastik, der smider det ud i vandet hvert minut, fortæller Signe Brokjær, der er mikrobiolog ved Aarhus Universitet og projektkoordinator for Hovedet i havet.

02:38

VIDEO: Her kommer Signe Brokjær med mulige løsninger på problemet med plastik.

Luk video

Det kan være svært at finde ud af, hvad man selv kan gøre for, at man undgår at plastikken ender i havet. Signe Brokjær mener, at man bør starte med at mindske sit plastikforbrug. 

- Prøv at genanvende meget af det plastik, vi allerede har. Man kan eksempelvis tage en drikkedunk med på arbejde og genbruge den og lade være med at bruge sådan noget som engangsbestik, siger Signe Brokjær.