- Det er tid til en ny kandidat

Venstres borgmesterkandidat trækker sig

Efter 12 år i spidsen for Venstre - heraf fem som borgmester i Nørhald - har Anders Buhl-Christensen valgt at trække sig som borgmesterkandidat i Randers.

Trods kommunens højeste personlige stemmetal til Buhl, har de seneste to valg givet borgmesterkæden til Henning Jensen Nyhuus og Socialdemokraterne, der traditionelt har siddet på magten i landets sjettestørste by.

- Derfor er det nu tid til et skifte, så en ny kandidat har halvandet år til at blive klar til valgkamp, siger Anders Buhl-Christensen i en pressemeddelelse.

Han fortsætter dog i byrådet, og genopstiller gerne på Venstres liste, hvis medlemmerne og vælgerne vil.