- Det er pinligt!
Voksne mennesker bør kunne blive enige, mener lærer
Modsat de fleste af de øvrige lærere på Balleskolen mødte Susanne Clausen tirsdag morgen op på arbejde som sædvanligt.
Hun er nemlig ansat som tjenestemand og er derfor ikke omfattet af den igangværende konflikt mellem KL og Danmarks Lærerforening.
Mens de lockoutede kolleger demonstrerede udenfor skolen, underviste Susanne Clausen fra morgenstunden 18 elever fra 5. klasse. Hun ville dog ønske, at konflikten aldrig var blevet en realitet - og at alle skolens lærere var på arbejde.
- Det er trist, at vi i et modent demokrati ikke kan finde ud af at forhandle os frem. Vi beder altid børnene om at forhandle og finde ud af at blive enige. Men vi gør det ikke selv. Pinligt!
Se hele interviewet med Susanne Clausen i videoen øverst på siden.