Det er (måske) en ulv

Ulv kan være tæt på Aarhus

00:38

Thomas Secher Jensen fra Naturhistorisk Museum ser på ulvespor i Lillering Skov.

1 af 2

En ulv løber måske rundt kun otte kilometer fra bygrænsen til Aarhus. Det mener seniorforsker Thomas Secher Jensen fra Naturhistorisk Museum i Aarhus. Her til morgen studerede han nye spor, der er fundet af en hundelufter ved Lillering Skov mellem Galten og Harlev.

- Sporene er lige små nok, men jeg kan ikke afvise, at det kan være fra en ulv, siger Thomas Secher til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Aftrykkene er omkring 12 cm lange. Og både længden og udformningen af poterne gør sporene interessante. Ifølge forskere ligner de sporene fra ulven på Harrild Hede vest for Silkeborg, fortæller forskeren.