- Det er irrelevant, om man har tørklæde på hovedet eller gummistøvler på fødderne

En episode i et Føtex-varehus i Randers har sat gang i debatten om tørklæder i butikker.

02:58

VIDEO: Sema Hamid Ahmetagic er en af de muslimske kvinder i Danmark, der går med tørklæde.

Tørklæde eller ej - der skal være plads til os alle. 

Sådan lyder det fra Sema Hamid Ahmetagic, der selv bærer tørklæde og er lærer på Hobrovejens Skole i Randers. Hun erkender, at hun ofte møder fordomme om sit tørklæde, men det får hende ikke til at lade det blive hjemme. 

Læs også Føtex siger farvel til kunde, der ikke ville betjenes af pige med tørklæde

- Det er Danmark 2019. Vi har frihed til at vælge det, som vi gør. Så længe jeg kan bidrage med mine kompetencer i det danske samfund på bedste vis, så er det for mig irrelevant, om man har tørklæde på hovedet eller gummistøvler på fødderne, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND. 

Ville ikke betjenes af pige med tørklæde  

Denne udmelding kommer oven på en debat, som en episode i Føtex på Mariagervej i Randers har affødt.

En 62-årig kunde skulle have hjælp til at købe et par cowboybukser. Men ekspedienten, der kunne hjælpe ham, var en 16-årig pige, der bar tørklæde. Det var kunden utilfreds med og bad derfor om at blive betjent af en anden. Men det blev afvist.

Vi skal opføre os ordentligt over for vores medarbejdere. Vi ser jo ikke et problem i at bære tørklæde. Vi ser mennesket.

Rolf Hansen, varehuschef i Føtex, Mariagervej

- Vi skal opføre os ordentligt over for vores medarbejdere. Vi ser jo ikke et problem i at bære tørklæde. Vi ser mennesket, siger Rolf Hansen, der er varehuschef i Føtex på Mariagervej, til TV2 ØSTJYLLAND.

Varehuschefen talte efterfølgende i telefon med kunden, hvor han gjorde kunden klart, at han måtte handle et andet sted, hvis han ikke kunne acceptere butikkens ekspedienter og deres beklædning.

Debatten om tørklæder er blusset op efter en episode i dette Føtex-varehus på Mariagervej i Randers. Foto: Google Street View

Debatten er eksploderet  

Historien - og ikke mindst Føtex’ beslutning om at afvise kunden - har affødt mange redaktioner, og den er endda nået til Christiansborg.

Her er flere dog ikke begejstret over, at varehuschefen i Føtex på Mariagervej lader sine medarbejdere bære tørklæde i arbejdstiden. Her i blandt Claus Kvist Hansen fra Dansk Folkeparti.

Læs også Tørklæder i folkeskolen?

- Det er jo sådan nogle episoder, vi oplever i det danske land. Almindelige borgere føler sig invaderet af islam, når de går ind i en butik. Et tilbagevendende fænomen. Det er ikke rimeligt at bære tørklæde. Man skal lade sin religion ligge derhjemme og ikke slæbe islam med på jobbet, siger han.

01:45

VIDEO: Et er hvad butikscheferne oplever. Noget andet er naturligvis, hvordan kvinderne med de muslimske tørklæder oplever situationen. Vi er taget med Sarah Abdel-Halim på indkøbstur i Føtex i City Vest for at høre hendes mening.

Luk video

Varehuschefen chokeret  

Varehuschefen står dog stadig fast i sin beslutning. Men han er overrasket over, hvordan debatten er eksploderet - både i medierne og på Christiansborg.

- Jeg er chokeret over, at det er nået så vidt, siger Rolf Hansen.

Han kan dog ikke uddybe mere, da debatten har fået sådan en højde, at presseafdelingen i Salling Group har taget over på sagen, oplyser han. 

Læs også På tværs af religion: Studerende vil beholde deres bederum