- Det er ikke raketvidenskab
Østjyllands Politi oplever stor interesse for exit-program
En delegation af franske politikere og embedsmænd besøgte i dag Aarhus.
Her skulle de deltage i et møde på rådhuset sammen med Aarhus Kommune og Østjyllands Politi.
Franskmændene var interesserede i at høre om kommunens og politiets erfaringer med at forebygge, at unge muslimer drager til Syrien for at deltage i hellig krig.
Det er ikke kun Frankrig, som vil høre om indsatsen i Aarhus. Hos Østjyllands Politi har man modtaget mere end 200 henvendelser fra aviser samt tv- og radiostationer det seneste års tid.
Fælles for dem er alle er, at de gerne vil lære af exit-programmet, der går under navnet 'Aarhus-modellen', som blandt andet indebærer en mentorordning.
- Et eller andet sted, så synes vi jo ikke, at det er raketvidenskab, det vi laver, siger politikommissær Allan Aarslev til TV 2 | ØSTJYLLAND.
I 2014 lykkedes det for Aarhus Kommune og Østjyllands Politi at forhindre flere unge i at rejse til Syrien.
- Vi har succes med de her ting, og det er tilsyneladende noget nyt, som man ikke har set andre steder. Det er vi selvfølgelig positive over, men vi har primært gjort det, fordi det er helt naturligt, at vi gik den her vej,
Du kan se, hvad den franske delegation syntes om besøget i Aarhus, i tv-indslaget øverst i artiklen.