- Det er ikke en hitliste
Formand kritiserer liste over ghettoer
Hvert år udgiver Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter en liste over landets særligt udsatte boligområder, også kaldet ghettolisten.
Gelleruppparken i Aarhus er efterhånden blevet en fast del af listen, og det er med til at skabe et skræmmebillede, siger formanden for Gellerup Fællesråd til P4 Østjylland:
- Det, jeg kritiserer, er, at man kalder den en ghettoliste og offentliggør den en gang om året, som om det var en hitliste, man har vundet på eller er den største taber på, siger formand Helle Hansen og tilføjer:
- Jeg hørt om personer, der ikke tør at komme på besøg i Gellerupparken. Det kan være både studiekammerater eller venner, der ikke vil komme. Det kan være børn, der ikke må få klassekammerater på besøg til fødselsdag, siger Helle Hansen
I Gellerupparken har otte ud af 10 beboere en anden etnisk baggrund end dansk og cirka 7.000 personer står uden for arbejdsmarkedet.