- Det er et vigtigt signal

Ministerium flytter til Aarhus og Djursland

01:32

1 af 2

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter flytter i dag en uge til Aarhus, og i løbet af ugen flytter det også til Djursland.

Med besøget skal minister Carsten Hansen (S) blive klogere på, hvad der rør sig i de jyske by- og landdistrikter. I dag er han altså i Aarhus og skal blandt andet besøge det nye byggeri på havnen:

- Det er et vigtigt signal, der viser, at man er interesserede i, hvad der foregår i Aarhus, siger borgmester i Aarhus Kommune Jacob Bundsgaard (S) til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Borgmesteren så da også gerne, at ministeriet flyttede adressen permanent til Aarhus:

- Det synes jeg da, er oplagt, men det har nok lidt lange udsigter, siger han.

Se et længere interview med borgmester Jacob Bundsgaard øverst på siden.