- Det er din sejr, Viggo
Matchvinder roser cheftræner til skyerne
Silkeborg IFs topscorer, Marvin Pourie, blev matchvinder, da midtjyderne vandt 3-2 fredag aften over AaB.
- Det var åbenlyst et vigtigt mål. Det var kun cirka ti minutter før tid. Det var en perfekt præstation af holdet, og jeg kan ikke sætte en finger på en eneste af spillerne. Vi gjorde det godt, sagde Marvin Pourie til TV3 Sports reporter efter kampen.
To gange var man bagud undervejs, inden sejren til sidst kunne fejres på Mascot Park i Silkeborg, og det er stærkt budskab til Superligaens andre klubber, mener han.
- Det er signal til alle de andre klubber i Superligaen om, at vi kan vende tilbage nu. Vi har skarpheden og formen nu, og alt det falder tilbage på Viggo Jensen, fordi han har træner os hårdt i forsæsonen, lød det rosende fra Marvin Pourie.Viggo Jensen selv var tilfreds med sejren, men han mente også, at der var lidt at være kritisk over for:
- Det er dårligt, at vi starter begge halvlege med at komme bagud, men det er stærkt, at vi formår at kæmpe os ind i kampen igen begge gange.
Med et glimt i øjet forklarede han de to baglænsmål:
- Det må være træneren, der ikke har sat holdet godt nok op!
Med sejren rykkede Silkeborg over nedrykningsstregen på bekostning af Esbjerg.