- Det er Danmarks dyreste dødsbo
Udvalg skal diskutere om Randers fortsat skal støtte Aarhus Lufthavn
Skal skatteborgerne i Randers fortsætte med at betale for underskuddet i Aarhus Lufthavn? Det spørgsmål er i dag er på dagsordenen i Økonomiudvalget i Randers Kommune.
Byrådet har årligt igennem længere tid afsat omkring fem en halv million kroner til at dække underskuddet i lufthavnen. Nu skal man så diskutere Randers Kommunes engagement i fremtiden.
Ifølge byrådsmedlem Kasper Fuhr Christensen fra Velfærdslisten er det ikke Randers Kommunes opgave at sikre Aarhus Lufthavns fremtid.
- Jeg mener, at alt tyder på, at Aarhus Lufthavn ikke kan overleve. Jeg frygter desværre, at man vil smide yderligere 11 millioner kroner i Danmarks dyreste dødsbo, siger byrådsmedlem Kasper Fuhr Christensen fra Velfærdslisten til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Det er Randers Byråd, som senere skal tage endeligt stilling til kommunens engagement i lufthavnens økonomi og fremtid.
Se interview med Kasper Fuhr i videoen øverst.